Kejseren
 
Kejseren
Startside Tilbage 19 studenter Halvtaget Blokaden Dobbelt Napoleon Rammen Fyrretyve røvere Keops Cairo Diplomaten Seksere og syvere Edderkoppen Kejseren Syv søstre Dette er en af de fornemste byggekabaler. Den skal lægges, når man har god tid og er parat til at tænke sig om. Man har stor indflydelse på spillets gang.

Kejseren har nogle byggeregler, som ingen andre byggekabaler har.

Kort
Der bruges 2 spil kort med i alt 104 blade.

FORMÅL
Målet er at bygge alle kortene på grundbunkerne, hvor de 8 esser er udlagt på forhånd. Lykkes det, er kabalen gået op.

OPLÆG
På hver side af grundbunkerne udlægges i alt 12 tomme byggebunker. Kortene (96 i alt) lægges i håndbunken.

SPILLET
Grundbunkerne:
Byggeprincippet for de 4 esser i den venstre søjle (G) er:

·        Der bygges opad til kongen i samme 'farve' 

For de 4 esser i højre søjle (g) er byggeprincippet:

·        Der bygges nedad til 2'erne i samme 'farve'  Dvs. Es, konge, dame, ..., 3, 2.

Byggebunkerne, indledende: spil
Da alle kortene (bortset fra de 8 esser) ligger i håndbunken, skal denne først trækkes af og kortene udlægges på de 12 byggebunker. På  tegningen nedenfor står G/g for de 8 grundbunker, hvor esserne allerede er udlagt. H står for byggebunkernes hjørnebunker og L står for de øvrige byggebunker:

+-+        +-+
¦H¦        ¦H¦
+-+        +-+
+-+ +-++-+ +-+
¦L¦ ¦G¦¦g¦ ¦L¦
+-+ +-++-+ +-+
+-+ +-++-+ +-+
¦L¦ ¦G¦¦g¦ ¦L¦
+-+ +-++-+ +-+
+-+ +-++-+ +-+
¦L¦ ¦G¦¦g¦ ¦L¦
+-+ +-++-+ +-+
+-+ +-++-+ +-+
¦L¦ ¦G¦¦g¦ ¦L¦
+-+ +-++-+ +-+
+-+        +-+
¦H¦        ¦H¦
+-+        +-+

Når håndbunken trækkes af, skal det første kort lægges på hjørnebunken H øverst til venstre. Næste kort lægges på L-bunken neden under, næste igen på L-bunken neden under igen osv.

Hver gang, der lægges et kort, skal det undersøges, om det kan bygges på grundbunkerne. De bedste chancer har kort, der lægges på hjørnebunkerne. De kan nemlig lægges på en hvilken som helst af de 8 grundbunker, såfremt byggeprincippet overholdes. Fx vil en §2 kunne lægges på §A i venstre side (hvor der jo bygges opad). ªK kan lægges på ªA i højre side (hvor der jo bygges nedad).

Kortene, der lægges på L-bunkerne, kan derimod kun bygges på grundbunken lige til højre eller lige til venstre for egen bunke (såfremt de overholder byggeprincipperne). Kort, der flyttes ind på grundbunkerne, erstattes af kort fra håndbunken. Kort, der stammer fra en tidligere runde, kan ikke bygges ind på grundbunkerne.

På denne måde udlægges samtlige 96 kort fra håndbunken, som derved tømmes. Herved vil der være bygget et antal kort på grundbunkerne, inden det "rigtige" spil kan begynde.

Byggebunkerne, det "rigtige" spil:
Det "rigtige" spil
går stadig ud på, at flytte kort ind på grundbunkerne - og det er nu tilladt at bygge frem og tilbage mellem byggebunkerne efter følgende byggeprincip:

·        Der kan bygges opad eller nedad uanset farve

Men flytningen af kort til grundbunkerne skal dog stadig følge reglerne for byggebunkerne, således at kort på H-bunkerne kan flyttes til en hvilken som helst grundbunke - og at kort fra L-bunkerne kun kan flyttes til deres nabogrundbunke.

Det kan altså være nødvendigt at flytte kort til hjørnebunkerne for at komme ind på grundbunkerne.

Der må kun flyttes ét kort ad gangen.

Hent oplæg & Gem oplæg
Denne kabale hører til den fornemme gruppe af kabaler, som man måske altid - eller i hvert fald ofte - kan få til at gå op, hvis man tænker sig godt om. Det er derfor muligt at gemme et oplæg, så man kan tage det frem senere og prøve kræfter med det igen - eller lade andre prøve, om de kan få det til at gå op.

 

Bestil her